“Postludium er en roman om kvinden Tatianas liv i den første periode efter hendes mand Philips pludselige død efter et trafikuheld.
Philip var lektor i dansk litteratur, og under oprydningen i hans bøger finder hun i Yoram Kaniuks bog “Den sidste jøde” en seddel, der antyder, at han var hende utro. Det lykkes hende at finde ud af, hvem elskerinden var.
Hun kastes ud i en søgen efter sandheden, og i denne søgen føres hun både til Israel, til studiet af jødisk litteratur, ligesom hun opdager andre sider af sin afdøde mands karakter.
ANMELDELSER:
I. Attikas anmeldelse af forfatter Fleming Madsen Poulsen:
“Historien er bygget op omkring et klassisk trekantsdrama med disse aktører: ægteparret Tatiana og Philip plus Debora, som kortvarigt var Philips hemmelige kæreste/veninde. Historien begynder kort efter Philips pludselige død (trafikulykke), hvor Tatiana er begyndt at rydde op i Philips efterladte ting. En seddel i en bog sætter Tatiana på sporet af denne hemmelige forbindelse. Kort fortalt finder Tatiana frem til kvinden og beslutter sig til at kontakte hende. Et venskab opstår på baggrund af den komplekse situation præget af især sorg og svigt.
Historien er meget fint fortalt, og Tatiana er den gennemgående karakter, gennem hvis øjne og tanker læseren føres igennem historien. Handlingsforløbet afbrydes ind imellem af beretninger fra tidspunkter og oplevelser i fortiden, og man får et rigtig godt indtryk af de optrædende karakterer. Det sker gennem replikker og via dækket direkte tale. De forskellige scenerier er overalt beskrevet med få men særdeles velvalgte ord og med alt det, der ikke direkte udtrykkes. De mange konkrete beskrivelser giver samlet en høj grad af autenticitet og troværdighed. Det gælder lokationer, tidsbilleder og karakterer. Forfatteren udviser en stor loyalitet med de forskellige karakterer – også dem, der plotmæssigt må forekomme knap så sympatiske. Der er mange nuancer i beskrivelserne og sine steder en diskret og underspillet humor.
Selv om romanen er kort (nærmest en meget stor novelle), så har kvantiteten ikke indflydelse på kvaliteten. Det er en komprimeret historie om menneskelig udvikling, om reaktioner på sorg, tab, svigt og tvivl samt forholdet mellem familiemedlemmer – både horisontalt og vertikalt, om utroskab og hemmeligheder. Som baggrund får vi indblik i litterære og kunstneriske forhold, politiske forhold (især i forbindelse med Israel). Men der er så mange store og små sidehistorier omkring hovedkarakterens ’rejse’ gennem pludselig sorg, oplevelse af svigt, modig ’efterforskning’ af omstændighederne omkring ægtefællens utroskab. Og over det hele lader forfatteren flere gange hovedkarakteren spørge: hvor godt kender vi egentlig hinanden, som mennesker og som ægtefæller.
Kompositionen er som nævnt meget vellykket, og til sidst er der en lille elegant krølle, hvor hovedkarakteren drømmer om, at hun har skrevet en roman; herefter opsøger hun skrivekursus og forestiller sig at hun vil skrive en roman, som på en måde er en spejling af den aktuelle historie. Der er her nogle lag, som vikler sig ind i hinanden, så man som læser bliver kastet lidt omkring på de sidste par sider. Jeg husker ikke, om der er en betegnelse inden for litteraturvidenskaben for den slags afslutninger, men det er i hvert fald godt gået!
Titlen er meget fint valgt, og hele historien viser en række dele af et præludium, som folder sig ud i form af en række forskellige satser, for nu at blive i musiksproget.”
………………………………………………………………………………
II. Uddrag fra DBC’s lektørudtalelse, som jeg endnu ikke må vise i sin helhed:
“… Bogen er velskrevet, interessant og ret kulturel med mange betragtninger om både spansk og jødisk litteratur, rejser og forskellige kulturmøder. En lettilgængelig bog med stof til eftertanke.”
III. Bogsyn.dk
http://www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/2931-postludium.html
IV. Tårnbybladet